Velkommen til Løve Idrætsforening

Opvisning 2014

 

 

Lørdag d. 15. marts 2014 var Høng Landbrugsskoles Hal ramme for Løve IF´s årlige gymnastikopvisning.

 

Et i nyere tid rekord stort antal aktive gymnaster indtog gulvet foran ca. 230 tilskuere. Efter den officielle holdfotografering og fælles indmarch indtog forældre/barn holdet gulvet.

 

Publikum kunne se den store energi alle lagde for dagen, mens de gennemførte deres musikalske program, hvor temaet var cirkus. De små artister stod bla. flot og balancerede på skuldrene af deres forældre.

 

Efter dette blev gulvet overtaget af et levende cirkustelt. Frem fra cirkusteltet sprang spillopperne 1 og gav deres rytmiske og springmæssige version af cirkustemaet og på trods af vinkende forældre og bedsteforældre var koncentrationen høj.

 

Det sidste børnhold på gulvet var spillopperne 2. De lavede en flot gennemført híphop serie, hvor især slutningen med spagat og styrkeløft var imponerende. Derefter fulgte en springbane med mange svære og krævende udfordringer.

 

Som noget nyt sluttede opvisningen af med et voksenhold. Det var de modige dansere, som på festlig vis og med sus i de smukke skørter kunne sætte et flot punktum for Løve IF´s opvisning.

 

Derefter var der fællesudmarch og fællessang. 100 aktive gymnaster og de mange tilskuere kunne forlade Landbrugsskolens Hal efter en dejlig lørdag i gymnastikkens og dansen tegn.

 

Igen i år skal lyde en stor tak for den flotte opbakning til arrangementet og ikke mindst til alle de folk, der beredvilligt giver en hånd med, så oprydningen går lynende hurtig.

 

Rigtig dejligt forår og god sommer til alle.

 

Håber vi ses til gymnastik igen i Løve efter sommerferien.

 

Løve IF • Bøstrupvej 7 4270 Høng • 58 86 63 47 • Love-if@mail.dk • www.love-if.dk